Du er her:
Mottaker: LUDVIG JOSEPHSON
Datering:17. november 1879
Sted: MÜNCHEN
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Kære herr Josephson!
Allerede for længe siden skulde jeg have besvaret Deres brev af 28. Sept:; men når sådant hidindtil ikke er sket, må det omflakkende rejseliv, jeg indtil nu for ganske nylig har ført, tjene mig til undskyldning.
Det kgl: theater har allerede for længe siden fået løfte på mit nye skuespil med udelukkende ret til at opføre samme i Stockholm. Det står derfor ikke i min magt samtidigt at overdrage Deres theater rettighed til at spille stykket. Selv om jeg endnu havde havt fri rådighed over mit arbejde, vilde jeg forøvrigt ikke have set mig i stand til, af hensyn til Nya teatern, at nedstemme mine
 
 
honorarfordringer; jeg er tvertimod nødt til at søge at bringe så meget som muligt ud af mine skrifter. Det er for en stor del mine honorarer, jeg skal leve af.
Skulde De engang beslutte Dem til på Deres theater at opføre «Kærlighedens komedie» i svensk oversættelse, så vil det være nødvendigt at vi iforvejen kommer overens om betingelserne. Uden honorar vil jeg ikke kunne give min tilladelse, da det er rimeligt at kgl: dram: teatern også ønsker med tiden at bringe dette stykke på scenen. Det samme gælder med hensyn til «Brand» og «Kejser og Galilæer». De rettigheder, som den nye svenske lovgivning, indrømmer os norske forfattere, agter jeg i fuld udstrækning at gøre brug af.
Som følge heraf vil jeg heller ikke kunne overlade Dem de af mine stykker, som fru Stjernström for sin person har købt,
 
 
uden fornyet honorar. Mine fordringer skal jeg stille så læmpeligt som muligt; men jeg frafalder ikke den ret, som lovgivningen nu indrømmer mig.
Jeg håber at De ikke tager mig disse afslag ilde op, og at ikke derved skal ske noget afbræk i vort venskabelige forhold, og med dette håb og ønske tegner jeg mig
Deres hengivne
Henrik Ibsen.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her